• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oratoriekongregationer

Oprindelig forfatter SO-J Seneste forfatter Redaktionen

oratoriekongregationer, (af oratorium og kongregation), katolsk sammenslutning af præster uden ordensløfte, men med fælles bønsliv og pastoralt arbejde. Der findes to typer. Den ene, der består af autonome huse, stiftedes i 1552 af Filippo Neri i Italien og fik pavelig godkendelse i 1575. Den anden, fransk og langt mere centralistisk organiseret, stiftedes i 1611 af Pierre de Bérulle (1575-1629) og godkendtes af paven i 1613. Begge kongregationer blev ophævet i forbindelse med Den Franske Revolution og Napoleonskrigene, men genoprettet i 1800-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sebastian Olden-Jørgensen: oratoriekongregationer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136103



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. oratoriekongregationerMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik