Helgenkåring, kanonisering, den højtidelige proklamation af, at en afdød regnes som helgen. I den katolske kirke skal en person saligkåres (se beatifikation), før en helgenkåring kan komme på tale, men det kan ske samtidig. Efter de gældende regler fra 1983 foregår de indledende undersøgelser i det lokale bispedømme.
Er resultatet positivt, overgives sagen til en undersøgelsesdomstol i Vatikanet. Den indkalder alle skriftlige vidnesbyrd og udsagn fra vidner om den pågældende, og der iværksættes en uafhængig medicinsk vurdering af påståede mirakler, hvoraf mindst ét skal godkendes.
Hvis undersøgelsen, som kan vare fra et par år til flere snese år, slutter med et positivt resultat, indstilles det til paven, at der foretages en helgenkåring. Når den har fundet sted, kan personen gøres til genstand for offentlig dyrkelse overalt i den katolske kirke.
Retten til at helgenkåre har paven reserveret sig siden 1171. I de ortodokse kirker foretages helgenkåringen på et bispekoncil under forsæde af patriarken (den ledende biskop).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.