Bollandisterne er en gruppe af belgiske jesuitter fra Antwerpen, der siden 1600-tallet har udgivet det hagiografiske storværk Acta Sanctorum, som offentliggør kilderne til katolske helgeners liv og virke.

Faktaboks

Etymologi

Udgiverkredsen har navn efter hagiografen Jean Bolland (1596-1665).

I perioden 1643-1940 udkom 68 tykke foliobind, og værket kompletteres løbende i skriftrækkerne Analecta Bollandiana og Subsidia hagiographica. Bollandisterne har sammen med maurinerne haft betydning for udviklingen af den filologisk-kritiske metode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig