Pneumatomakerne var en teologisk bevægelse i 300-tallet, der var modstandere af læren om Helligåndens guddommelighed.
Ligesom der efter vedtagelsen af den nikænske trosbekendelse i 325 vedblev at være stridigheder om væsenheden mellem Gud Fader og Søn, var der også uenigheder om Helligåndens status. Pneumatomakerne synes at have anset Helligånden for at være en skabt tjener for Faderen og Sønnen. Ved koncilet i Konstantinopel i 381 blev pneumatomakerne fordømt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.