Kirkefædre har siden 300-tallet været en betegnelse for de kristne forfattere, som man fra oldkirken og frem tillagde særlig autoritet på grund af deres bidrag til udformningen af kirkens rette lære og orden.

Efter den oldkirkelige periode blev betegnelsen reserveret til forfattere før 600-tallet i den romerskkatolske kirke og før 700-tallet i de ortodokse kirker. I nutiden dækker betegnelsen samtlige oldkirkelige forfattere af betydning, herunder fx Origenes og Tertullian. Otte af dem betegnes af den romerskkatolske kirke som kirkelærere.

Nyere forskning har påpeget, at der i oldkirken også fandtes en række kvindelige skikkelser med betydning for udformningen af den kristne lære, herunder Makrina den Yngre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig