Katekese er indføring i den kristne tros hovedpunkter ved en dertil autoriseret lærer. Ordet stammer fra oldkirken, hvor det var et teknisk udtryk for et omfattende undervisningsprogram.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommet af græsk katechesis 'undervisning', af katechein 'undervise, tale indtrængende ("med genlyd")', af kata- og afledning af echo 'ekko, lyd'.

I oldkirken var katekese oprindelig ét blandt flere prædikeforedrag, som skulle formidle kirkens kristendomsforståelse til de omvendte før og efter deres dåb. Efterhånden som barnedåben efter ca. 400 blev almindelig, og katekesen fik et mindre ambitiøst omfang, blev ordet brugt om den almindelige oplæring i kristendom, og det har stadig denne betydning.

De bevarede oldkirkelige katekeser forudsætter forholdene i en større by med en græsk- eller latinsksproget befolkning. De stammer fra kendte teologer i datiden, som katekiserede i deres egenskab af biskopper for sådanne byer; forholdene på landet kendes ikke. Da børn af kristne forældre stadig uddannedes i det antikke hedenske skolevæsen, blev belæringen af dåbskandidater et anliggende for voksne med en veldefineret klassisk dannelse. De kateketiske instruktioner anbefaler at tage hensyn til kandidatens dannelsesniveau.

Katekesen indrettedes desuden efter det stadium i processen "at blive kristen", som den enkelte befandt sig på. Den første belæring fandt sted ved anmodning om optagelse i kirken. Herefter fulgte op til flere års katekumenundervisning. Før dåb fandt intensiv katekese sted, og belæringen fortsattes efter. Grundlag for katekesen var frelseshistorien ud fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente med en stærk betoning af den monoteistiske lære. Det er omstridt, hvorvidt trosbekendelsen, fadervor og sakramenterne har været opfattet som en arkandisciplin for de døbte. Også moralkatekesens plads i forløbet er uvis.

Forfattere til græske oldkirkelige katekeser er Kyrillos af Jerusalem, Gregor af Nyssa og Johannes Chrysostomos. Augustin skrev en latinsk model for begynderundervisningen og en række prædikener. I middelalderen blev katekesen genstand for lovgivning af såvel verdslig som gejstlig art. Karl den Store forordnede i 789 et minimumspensum for sine undersåtter bestående af trosbekendelsen, fadervor og en række moralkrav. Katekesen fik til formål, at eleverne skulle lære disse udenad, og den fandt sted i forbindelse med fadderskaber og skoleundervisning; i begyndelsen af 1200-tallet føjedes Ave Maria til. Frem til Reformationen voksede kravet om lægkatekese, dvs. kristen folkeoplysning.

Reformatorerne udgav nye lærebøger (katekismus); katekese blev nu forstået som den undervisningsform med spørgsmål og svar, som katekismen benyttede. I 1700-tallet stilledes krav om øget katekisation, og der oprettedes lærestole i faget kateketik. Her uddannedes kateketer, der skulle bistå præsterne med kristendomsundervisningen. I hedningemissionen anvendte navnlig herrnhuterne indfødte kateketer. Institutionen er bibeholdt på Grønland, hvor kateketerne uddannes på lærerseminarium, men ofte tillige præstevies.

Efter afskaffelsen af det kirkelige tilsyn med skolernes kristendomsundervisning i 1933 er katekesen i Danmark i særlig grad knyttet til konfirmationsforberedelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig