Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theodor af Mopsvestia

Oprindelig forfatter RNoe Seneste forfatter Redaktionen

Theodor af Mopsvestia, Theodoros, ca. 350-428, oldkristen forfatter, fra 392 biskop af Mopsvestia i Kilikien, en fremtrædende repræsentant for den antiochenske skoles tekstnære og historisk orienterede bibelfortolkning. S.m. sin lærer Diodor af Tarsos blev han anset for en forløber for nestorianismen. Som monofysitternes foretrukne offer blev han i 553 fordømt som kætter; af samme grund er kun få skrifter overleveret, næsten alle på syrisk og gennem den nestorianske kirke.

Theodor tog del i tidens arianske og apollinaristiske stridigheder; ligesom pelagianerne benægtede han arvesynden og fastholdt, at mennesket har en fri vilje. Hans kristologi adskiller Kristi to naturer, der begge er i én person.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Nøjgaard: Theodor af Mopsvestia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171485