Sokrates, med tilnavnet Scholasticus, den lærde, var en græsk kirkehistoriker, der levede som advokat i Konstantinopel. Hans kirkehistorie dækker perioden 305-439, og fortsætter dermed hvor Eusebs kirkehistorie slap. Den bæres af en strengt ortodoks holdning og indeholder mange værdifulde oplysninger om lærestridigheder, om munkevæsenet og om kristendommens udbredelse.