Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lucia

Oprindelige forfattere HJFr, PeGr og Pioe Seneste forfatter Redaktionen

Lucia. Luciaoptog udgøres ikke altid kun af hvidklædte Luciabrude med lyskrans i håret. Fotografiet fra en svensk børnehave fra 1995 viser, at skikken også trives blandt de yngste årgange, som er udstyret med elektriske lys.

Lucia. Luciaoptog udgøres ikke altid kun af hvidklædte Luciabrude med lyskrans i håret. Fotografiet fra en svensk børnehave fra 1995 viser, at skikken også trives blandt de yngste årgange, som er udstyret med elektriske lys.

Lucia, d. ca. 300, siciliansk martyr, helgen. Hun blev henrettet i Syrakus (Siracusa) på Sicilien, formodentlig under kejser Diokletians forfølgelse af kristne; det ældste vidnesbyrd om helgendyrkelse er en indskrift fra 400-500-t. i Syrakus.

I billedkunsten er Lucia ofte fremstillet med et lille fad eller en skål, hvori hendes øjne ligger, en hentydning til en fortælling om, at hun efter at have frataget sig selv synet fik det tilbage på mirakuløs vis.

Stjernesang og luciatraditioner

Stjernedrenge eller stjernemænd gik efter senmiddelalderlig skik, som kendes i hele Norden, rundt fra hus til hus og sang julen ind. Tre af dem var iført spidse huer og hvide dragter. Det var de hellige tre konger eller vismænd, hvoraf den ene bar en stor papirsstjerne med lys i på en stang.

Annonce

Det lille optog sang en from vise om de tre konger, der knæler for Jesusbarnet og Jomfru Maria. I svenske skikke i 1800-t. dukkede stjernesangerne op igen som deltagere i Lucias følge. Hun har på hovedet en krans med fire lys, og hver af drengene holder en lille stang med en lille stjerne.

På Luciadagen (13/12) 1927 arrangerede Stockholms Dagblad det første offentlige Luciaoptog, og skikken, som egentlig stammer fra Västergötland, men er kraftigt manipuleret i sin nuværende form, spredtes hurtigt i hele Sverige, hvorfra den i 1944 kom til Danmark, da det første Luciaoptog arrangeredes i National-Scala i København.

Luciaoptog er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed på mange hospitaler, plejehjem og skoler, hvor Luciabruden følges af piger, de såkaldte terner, der to og to bærer lys og langsomt skridende afsynger sangen om Santa Lucia (eller Sankta Lucia) til en italiensk melodi, der intet har med den katolske helgen at gøre, men er en hyldest til området Santa Lucia ved Napolibugten.

Originalversionen blev første gang trykt i 1849 i Napoli; den blev få år efter bragt til Sverige af Gunnar Wennerberg og vandt siden international udbredelse, bl.a. gennem Enrico Carusos pladeindspilning fra 1916.

I begyndelsen af 1920'erne skrev Sigrid Elmblad (1860-1926) en svensk tekst til melodien, så den nu egnede sig til det kvasireligiøse formål. Den danske tekst er af Alex Garff.

Sangens popularitet og udbredelse har bevirket, at selve glosen Lucia i daglig brug har skiftet tryk fra første til anden stavelse.

Læs også luciabrød og lussekatter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen, Peter Grane, Iørn Piø: Lucia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118574