Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barbara

Oprindelig forfatter LLil Seneste forfatter Redaktionen

Barbara, helgen, en af de 14 nødhjælpere.

Barbara var en ung pige, der ifølge legenden levede i 200-t. Hendes kristne tro var årsag til, at hun blev spærret inde i et tårn; efter en flugt derfra blev hun fanget, udsat for pinsler og led til sidst martyrdøden, da hendes far halshuggede hende; han blev på stedet ramt af lynet og dræbt.

Jomfru Barbaras popularitet var størst i senmiddelalderen. Hendes attribut er et tårn, som hun på middelalderlige afbildninger ofte bærer i en miniatureudgave. Hun var skytshelgen for murere, minearbejdere, artillerister mfl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Louise Lillie: Barbara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43995