Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antonius

Oprindelige forfattere ILKol og Skov Seneste forfatter Redaktionen

Seksualitet. Den hellige Antonius' fristelser i Lovis Corinths fortolkning fra 1897; Neue Pinakothek, München. Den asketiske munk prøves af onde ånder, der i maleriet både antager skikkelse af mørke dæmoner, der skimtes i yderkanten af billedet, og af skønne, fristende kvinder. Kristendommen har en lang tradition for at opfatte den seksualitet, der ikke har forplantning som mål, som syndig og destruktiv.

Seksualitet. Den hellige Antonius' fristelser i Lovis Corinths fortolkning fra 1897; Neue Pinakothek, München. Den asketiske munk prøves af onde ånder, der i maleriet både antager skikkelse af mørke dæmoner, der skimtes i yderkanten af billedet, og af skønne, fristende kvinder. Kristendommen har en lang tradition for at opfatte den seksualitet, der ikke har forplantning som mål, som syndig og destruktiv.

Antonius, den hellige Antonius, d. 356, kristen eneboer. Han var født i Kome i Mellemegypten, hvor forældrene var velhavende kristne. Som 20-årig solgte han al sin ejendom for at begynde et fromt, asketisk liv i nærheden af sin hjemby; siden flyttede han ud i en klippehule i den libyske ørken, hvor han kæmpede mod Djævelens mange fristelser og dæmoniske pinsler for til sidst at slå sig ned på et ensomt bjerg på den anden side af Nilen. Her døde han, angiveligt mere end 100 år gammel. En stor discipelskare havde med tiden samlet sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere, fx i Rom, Milano og Trier. Hans liv er beskrevet af Athanasios, og der er overleveret syv breve fra Antonius.

Den hellige Antonius' fristelser er et hyppigt anvendt motiv i billedkunst og litteratur, hvor det har givet anledning til skildringer af "vellystige" fantasier. Foruden det T-formede antoniuskors afbildes han ofte med en klokke og et svin som attributter. En klokke var et af de midler, eremitterne anvendte til at skræmme Djævelen bort med; senere brugte antonitermunkene også klokken til at hænge på deres "Antoniusgrise", som de havde lov til at lade gå frit omkring og søge næring.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger-Lise Kolstrup, Gert Ernst Skov: Antonius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38867