Alban var en helgen og Englands første kristne martyr. Han døde omkring 300. Alban skal have været soldat i den romerske hær; under en forfølgelse skjulte han en præst, antog den kristne tro og sikrede ved sin død præstens videre flugt.

Knud den Hellige hentede før 1086 relikvier af Skt. Alban til Odense. Den nuværende Skt. Albani kirke i Odense er romerskkatolsk, indviet i 1908. Den anglikanske kirke i København bærer Skt. Albans navn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig