Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georgei Gurdjieff

Oprindelig forfatter Fersl Seneste forfatter Redaktionen

Georgei Gurdjieff, 1877-1949, armensk filosof og okkultist, influeret af bl.a. Helena Blavatsky og Østens esoteriske systemer, fx yoga og sufisme. Gurdjieffs hovedtese er, at mennesket er et vanevæsen, ja ligefrem en maskine, der er fanget i egne illusioner i en grad, så det i praksis ikke ejer en fri vilje. Kun gennem nedbrydning af den normale bevidst(løs)hed gennem hårdt arbejde, ydmygelser, for lidt søvn mv. kan der gives bedre plads til de latente psykiske kræfter. Gurdjieff skrev et par værker, der er dunkelt forståelige; hans lære er blevet kendt gennem P.D. Ouspenski, der var en af hans tidligste disciple.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Fersling: Georgei Gurdjieff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87242