Emanuel Swedenborg

Emanuel Swedenborg, 1688-1772, svensk naturforsker og teosof. Efter studier i Uppsala rejste Emanuel Swedenborg 1710 til udlandet, hvor han især studerede naturvidenskab og matematik. Efter sin hjemkomst blev han 1716 udnævnt til assessor i bjergværkskollegiet og deltog bl.a. i planlægningen af en kanal mellem Stockholm og Göteborg.

I de følgende årtier udgav han en lang række naturvidenskabelige og teknologiske værker, bl.a. om kobber- og jernfremstilling.

Efter at Swedenborg 1745 havde haft en mystisk-religiøs oplevelse, hvor Kristus åbenbarede sig, blev han optaget af religiøse spørgsmål. I det anonymt udgivne værk Arcana coelestia (1749-56, Himmelske hemmeligheder) tolkede han nogle af Det Gamle Testamentes bøger ud fra sin opfattelse af, at ord kan bruges i tre forskellige betydninger: den naturlige, den åndelige og den guddommelige.

Værket blev det første af en lang række teosofiske værker fra Emanuel Swedenborgs hånd. Den indsigt i den åndelige og guddommelige verden, som han her påberåbte sig, fandt han bekræftet i omgang med ånder og engle (Vera christiana religio, 1771). Han opfattede sin indsigt i kristendommens oprindelige indhold som identisk med Messias' genkomst og grundlæggelse af det nye Jerusalem.

Skønt Swedenborgs teosofiske skrifter udkom anonymt, blev han kendt som deres forfatter, efter at han i 1758 under et ophold i Göteborg havde berettet om en samtidig storbrand i Stockholm.

Hans mystiske oplevelser gjorde ham til fortaler for en universel religion, Det Nye Jerusalems Kirke, som stadig har tilhængere, swedenborgianere.

I samtiden blev Emanuel Swedenborgs religiøse syner af en åndelig verden genstand for immanuel Kants kritik, men senere har hans bøger inspireret fx William Blake, Charles Baudelaire og August Strindberg.