Fritjof Capra, f. 1939, østrigsk-amerikansk atomfysiker og mystiker. Han har haft betydning for paradigmeskift, holisme og de nye religiøse strømninger gennem bogen The Tao of Physics (1975; Fysikkens tao, 1980); heri peger han på paralleller mellem Østens mystik og den nye fysik, ikke mindst i oplevelsen og opdagelsen af en fundamental enhed i Universet.