Eckankar, religiøs bevægelse grundlagt af Paul Twitchell (1908-71) i Californien i 1965. Twitchell hævdede at have modtaget en hemmelig indvielse af Mestrene af Vairagi, et mystisk broderskab, der fortalte ham, at han var den 971. "levende Eck-mester". Trossystemet er stærkt gnostisk inspireret. Hovedcentret ligger i dag i Minnesota i USA. Der er ca. 40.000 eckister, heraf ca. 300 i Skandinavien, fordelt på mere end 100 lande.