Brahma Kumaris blev grundlagt i Karachi i 1937 af inderen Dada Lek Raj (1877-1969), der bar æresnavnet Prajapita Brahma. Forkyndelsen er en form for Raja-yoga med meditation i centrum, men Brahma Kumaris betegner sig selv som "ikke-religiøs og ikke-politisk".

Faktaboks

Også kendt som

Verdensuniversitetet

Brahma Kumaris kom til Vesten i 1971, til Danmark i 1984, og har siden 1980 været involveret i FN's NGO-arbejde. Næsten alle ledere i Brahma Kumaris er kvinder. Kernemedlemmerne, i Danmark ca. 40 mennesker, lever asketisk; vegetarisme og cølibat er almindeligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig