Skriftkloge var ifølge Det Nye Testamente, især evangelierne, en social gruppe, hvis medlemmer besad et professionelt kendskab til de hellige jødiske skrifter, dvs. Det Gamle Testamente. I den antikke jødedom var de skriftkloge ikke alene skrivekyndige, men tillige både teologer og jurister, idet grundlaget for jødisk ret fandtes i Mosebøgerne.
De var således ikke en ideologisk defineret gruppe som fx farisæerne; en skriftklog kunne derfor samtidig tilhøre en sådan gruppe. I evangelierne anvendes betegnelsen almindeligvis negativt om fjender af Jesus og hans disciple, især Matthæusevangeliet, kap. 23; i samtidig jødisk litteratur omtales de skriftkloge sjældent.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.