Saddukæere var medlemmer af en magtfuld aristokratisk, præstelig gruppe i jødedommen i hellenistisk-romersk tid.

Faktaboks

Etymologi
Ordet saddukæere kommer via græsk saddoukaios fra hebraisk, enten af personnavnet Sadok, fx 2. Samuelsbog, kap. 15, eller tzadeq 'ret, retfærdighed'.

Der er ikke bevaret saddukæiske skrifter, men bl.a. hos Josefus findes oplysninger om saddukæerne; heraf fremgår, at saddukæerne især var knyttet til templet og det højere præsteskab, og at de afviste andre autoriteter end de fem Mosebøger. Derfor anerkendte saddukæerne heller ikke nydannelser i jødedommen som tanken om de dødes opstandelse. Dermed stod saddukæerne i modsætning til andre jødiske grupper, især farisæerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig