Korsfæstelse var en henrettelsesmåde i oldtiden, først kendt hos perserne, siden i de græske stater og i stor målestok i Romerriget, hvor den systematisk blev anvendt over for slavegjorte og personer, der ikke var romerske statsborgere.
Da den store opstand blandt slavegjorte under lederskab af Spartacus blev nedkæmpet i 71 f.v.t., skal Crassus have ladet 6000 oprørere korsfæste langs Via Appia. Korsfæstelse, der blev betragtet som en vanærende dødsmåde, blev afskaffet af kejser Konstantin 1. den Store i 314.
Den dømte bar i reglen selv tværbjælken ud til retterstedet, hvor han blev afklædt og fæstnet til den ved reb eller nagler for så at blive anbragt på en i forvejen rejst pæl. Korsfæstelse var meget smertefuld, idet døden indtræder som langsom kvælning, der kunne tage flere dage.
Korsfæstelse er først og fremmest kendt gennem overleveringen om, at Jesus fra Nazaret døde på denne måde, hvad der tidligt gjorde korset til et kristent symbol
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.