Den formhistoriske skole er en bibelvidenskabelig retning, der forstår de bibelske beretninger ud fra den forudsætning, at en periode af mundtlig overlevering er gået forud for nedskrivningen.

Iagttagelsen af formmæssige fællestræk karakteriserer bestemte typer af fortællinger, og disse forbindes med typiske situationer i menighedens liv: belæring, prædiken o.l. Denne "levende brug" (Sitz im Leben) antages at have dannet og formet fortællingerne, der således ikke direkte er kilder til det, de handler om (fx "den historiske Jesus"), men til menighedens tro og forestillinger.

Formhistorien har domineret tysk og skandinavisk bibelvidenskab i 1900-tallets første halvdel og danner stadig grundlaget for den historiske bibelforskning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig