Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guds rige

Oprindelig forfatter Mull Seneste forfatter Redaktionen

Guds rige, et nøgleord i Jesu prædiken ifølge de tre første evangelier i NT; i Matthæusevangeliet hedder det oftest Himmeriget eller blot Riget. I Johannesevangeliet findes det to gange, hos Paulus otte.

Guds rige hedder på hebr. malkúth jahveh, på gr. basileia tou theou.

Gennem tiden er det fortrinsvis blevet tolket som en etisk størrelse, men i 1892 påpegede den tyske teolog Johannes Weiss, at Guds rige i Jesu forkyndelse skal forstås ud fra en antik jødisk forventning om et guddommeligt indgreb i historien med en ny verden til følge (eskatologi). Forudsætningen er talen i GT om Gud som konge og om hans kongedømme. Mennesker regerer på "lånt tid"; til sin tid vil Gud selv udøve det fulde herredømme. I NT rummer talen om Guds rige en spænding mellem et "allerede" og et "endnu ikke"; således er Guds rige både kommet nær (fx Matth. 3,1; 4,17) og i Jesus til stede midt iblandt mennesker (fx Luk. 11,20; 17,21). Forudgribende virkeliggøres Guds rige dér, hvor Guds vilje sker; hos Paulus hedder det, at Guds rige ikke afhænger af ord, men af kraft (1.Kor. 4,20).

Det er blevet sagt, at Jesus forkyndte Guds rige, men det var kirken, der kom. Ifølge NT er Guds rige nemlig ikke identisk med kirken, der netop skal afløses af Guds rige. Kirkefaderen Origenes udtrykte det ved at tale om Jesus som autobasileía, riget selv. I Om Guds stad kontrasterer Augustin i 400-t.s begyndelse Guds rige med denne verden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Müller: Guds rige i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86878