Gode er navnet på de islandske høvdinge i tidlig middelalder. Titlen har også været brugt i det øvrige Norden; i Danmark findes den på flere runesten, bl.a. Glavendrupstenen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gode kommer af oldislandsk goði, der er afledt af goð 'gud(er)'

Sprogligt hænger ordet gode sammen med "gud" og angiver hermed, at en gode også har haft sakrale roller i tiden før kristendommen. I denne dobbelte funktion som "høvding" og "præst" optræder fx en række goder med gudehov for Frej (dog i mindre pålidelige kilder som fx Ravnkel Frejsgodes Saga).

Det islandske alting oprettedes i 930, og en samling på 36, senere 48, goder havde den lovgivende magt. Godernes magt kaldtes goðorð 'godord' og var det eneste, der administrativt bandt Island sammen. I praksis var godordet knyttet sammen med godens tingmænd. At møde op med et talstærkt følge på tingmøderne har i sig selv givet anseelse og magt.

I løbet af 1100-tallet samledes magten hos nogle få stormandsslægter, og godernes betydning mindskedes yderligere med fristatens endeligt i 1262, da Island underkastede sig den norske konge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig