Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rig

Oprindelig forfatter CJen Seneste forfatter MarieBilde

Rig, guddom i den nordiske mytologi, kun omtalt i digtet Rigsþula (Rigs vandring) i den ældre Edda; ifølge begyndelsen af digtet er Rig et andet navn for guden Heimdal.

Rigs vandringer i urtiden rundt til forskellige familier i menneskenes verden resulterer i sønnerne Træl, Karl og Jarl og gør Rig til stamfader til stænderne: trællene (de ufrie), bønderne (de frie) og krigerne (de ædle). Rigsþula er således en myte om stændersamfundets guddommelige oprindelse, formentlig nedskrevet i 1200-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Jensen: Rig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151503