Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heimdal

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

Heimdal, oldn. Heimdal(l)r, gud i nordisk mytologi. Hans funktion er gådefuld. I Snorres Edda kaldes han en af aserne og "den hvide as", hans tænder er af guld, og hans hest hedder Guldtop. Hans bolig er Himinbiǫrg, Himmelbjerg, ved regnbuen Bifrost, som er gudernes bro til Midgård. Hans hørelse er så skarp, at han kan høre græsset gro, og hans attribut er luren Gjallarhorn, som han blæser i ved Ragnaroks komme.

Ordet Heimdals etymologi er usikker; første led heim(r) betyder sandsynligvis 'verden'.

I Vølvens spådomkaldes menneskene "Heimdals sønner", og i eddadigtet Rigsþula betragtes han som stamfader til de tre stænder: trælle, bønder og jarler. Forskerne har i disse skildringer især lagt vægt på, at han er asernes vogter, og at han er indgangens og begyndelsens gud; nogle har også ment, at han kan være en slags solguddom, og tydet hans navn som "den, der lyser over verden".

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Heimdal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89959