Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mystik (Antik filosofi)

Oprindelig forfatter KFrJ Seneste forfatter Redaktionen

Ordet mystik var oprindelig nøje knyttet til mysteriereligionerne og omfattede således den indviede "mystikers" erfaring af en højere virkelighed i et kultisk fællesskab; det antog derfor betydningen skjult eller hemmelig. I filosofisk sammenhæng optræder ordet først sent, men begrebet er genkendeligt fra græsk tænknings tidligste faser, fx hos pythagoræerne og Parmenides. Det er karakteristisk, at mystik ikke står i modsætning til rationalitet, men tværtimod begrunder den; Parmenides har således modtaget en guddommelig åbenbaring, der udmøntes i rationel, logisk tænkning.

Platons filosofiske grundholdning er præget af mystik, men den pludselige "skuen" (fx af det gode) forudsætter en forudgående rationel, dialektisk tænkning, som det fx fremgår af Diotimas tale i Symposion. Her og andetsteds kan Platon bruge mysteriesproget til at anskueliggøre den højeste, ordløse indsigt, men det er billedtale, og filosofisk mystik fremstår som et alternativ til religiøs mystik.

Den forening af den platoniske og den stoiske tradition, som den jødiske filosof Filon fra Alexandria repræsenterer i begyndelsen af 1. årh. e.Kr., er båret af en personlig, mystisk gudserkendelse. Filon er hovedrepræsentant for den "mystisk"-allegoriske bibelfortolkning. Den vidt udbredte mystiske tradition i romersk kejsertid inddrager filosofiske elementer, men i de forskellige gnostiske systemer ligger hovedvægten på en mystisk-mytisk verdensforståelse.

Annonce

NyplatonikerenPlotin skildrede i 200-t. egne mystiske oplevelser i et suggestivt billedsprog, men han skelnede nøje mellem personlig oplevelse og rationel argumentation. De to erkendeformer vedrører det samme (indsigten i det højeste metafysiske princip, det ene), de forudsætter hinanden og forløber parallelt, men Plotin bruger ikke sin personlige oplevelse som et argument for en metafysisk oplevelse, og der er ingen genvej til mystik uden om filosofi.

For Plotin er erkendelsen af det højeste mulig, fordi bevidstheden har skjulte resurser, selverkendelse er gudserkendelse. Denne linje fortsættes i byzantinsk teologi. Augustin kan derimod nok skildre oplevelser farvet af mystik, men han tager bestemt afstand fra, at mennesket skulle kunne forenes med Gud.

Læs mere om mystik.

Læs om mystik i kristendommen.

Læs om mystik som begreb inden for religionsfænomenologien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Friis Johansen: mystik (Antik filosofi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129266