Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mysteriereligioner

Oprindelig forfatter LA Seneste forfatter Redaktionen

mysteriereligioner, fællesbetegnelse for en række religioner med blomstringstid i den hellenistisk-romerske epoke, ca. 330 f.Kr. til 400-t. e.Kr. Deres oprindelse findes i vidt forskellige regioner, bl.a. Grækenland, Egypten og den nære orient; de blandede elementer fra forskellige religioner (synkretisme), men rummer alligevel et vist fællespræg.

Karakteristisk for mysteriereligioner er, at religionens inderste mening var en hemmelighed for udenforstående, hvorfor deltagelse i kulten forudsatte en indvielse, der ofte foregik i flere trin. I deres senantikke fremtrædelsesform sigtede mysteriereligionerne i udpræget grad på personlig, individuel frelse. Det er religioner, som man tilslutter sig ved personligt valg til forskel fra de folkelige religioner, der omfatter hele samfundet.

De eleusinske mysterier har deres rod meget langt tilbage i græsk agerbrugsreligion.

Annonce

1. led mysterie, se mysterium.

Isismysterierne, som stammede fra Egypten, opnåede stor udbredelse og folkelig tilslutning. Isiskulten kendes fra Piræus i 300-t. f.Kr. I Romerriget mødte kulten oprindelig modstand, men opnåede officiel status under kejser Caligula i 1.årh. e.Kr. med opførelsen af et Isistempel i Rom.

Kybelekulten eller Magna Mater-kulten fra Frygien kom til Rom ved en officiel foranstaltning under 2. Puniske Krig i 204 f.Kr. Dens orgiastiske karakter blev dog søgt stækket af myndighederne.

Mithraskulten, som var af persisk oprindelse, stillede strenge etiske krav og var længe en stærk konkurrent til kristendommen. Man brugte efter al sandsynlighed en (blod)dåb som del af optagelsesritualet. Kun mænd kunne indvies i mysterierne.

Man ved en del om disse religioners ydre former såsom optog, musikindslag samt visse dele af liturgierne. Om de centrale oplevelser er det især de tidlige kristne forfattere, der ytrer sig, og det er i sagens natur fjendtlige og formentlig andenhånds udsagn. De indviede selv har i forbavsende høj grad bevaret disse religioners hemmeligheder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Andersen: mysteriereligioner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129257