Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fisk - symbolik

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

Fisk. Fisken som symbol for Jesus Kristus er anvendt i mange oldkristne indskrifter. På denne gravsten fra 200-t. har de to øverste linjer karakter af en almen formel; på latin står Til de afdøde sjæle (DM for dis manibus) og på græsk De levendes Jesus-Kristus-Guds-Søn-Frelser, hvor Jesu navn også kan læses som fisk. Under de to fisk og ankeret står den afdødes navn på latin.

Fisk knyttes som psykisk billede sammen med det ubevidste, det moderlige og det livgivende; se vand (symbolik).

Fisken er et centralt Kristussymbol; på græsk hedder fisk ichthys, et ord, der i tidlig kristen tid blev opfattet som et akronym, dvs. at hvert bogstav i ordet svarer til begyndelsesbogstaverne (på græsk) af "Jesus Kristus Guds Søn Frelseren" (Iesous Christos Theou Hyios Soter). Men Jesus kan også opfattes som fiskeren, disciplene som "menneskefiskere", der skal få stort dræt, dvs. omvende mange.

I hinduismen er fisken (Matsya) guden Vishnus første inkarnation (avatara), og modergudinden Minakshi er "fiskeøjet", dvs. altid vågen.

Annonce

Læs mere om fisk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: fisk - symbolik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76411