Karl Kerényi var en ungarsk-schweizisk klassisk filolog og religionshistoriker. Fra 1943 var han bosat i Schweiz, hvor han 1948-57 arbejdede sammen med C.G. Jung på dennes institut i Zürich. Kerényi huskes særligt for sine studier i græsk mytologi og religion, som han bl.a. så i lyset af Jungs psykologi. Sammen skrev de bl.a. Einführung in das Wesen der Mythologie (1941). Sin brevveksling med Thomas Mann 1934-55 udgav Kerényi selv i 1960.