Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Attis

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Attis, i den græske mytologi en ung naturgud, som var frugtbarhedsgudinden Kybeles elsker. Den frygiske version af myten om ham fortæller, at Attis havde svoret gudinden evig kyskhed, men at han brød dette løfte og til straf mistede sin forstand. Han flygtede ud i bjergene, hvor han kastrerede sig selv og døde. Ved en årlig fest genoplevede Kybeles kastratpræster (galloi) hendes søgen efter Attis og sorgen over hans død. Kulten udviklede sig til en frelsesreligion med Attis som mønster på individets frelse fra verden, og den fik stor udbredelse i Romerriget i de første århundreder e.Kr.

Attis har mange lighedspunkter med Adonis, Atargatis og tilsvarende nærorientalske frugtbarhedsguddomme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Attis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41759