Sanctissimum, (lat. 'det allerhelligste', af sanctus 'hellig'), i katolsk sprogbrug omskrivning for den konsekrerede hostie (alterbrød), der æres som Kristi legeme og opbevares i tabernaklet. Når det er tilfældet, brænder den evige lampe i kirken.