Hyrdebrev, (efter den lat. betegnelse for en præst pastor 'hyrde'), en rundskrivelse fra en biskop til præsterne eller til alle troende i bispedømmet. Traditionen stammer fra apostelbrevene i NT og brevene til menighederne i den kristne kirkes første tid. Et hyrdebrev læses normalt op fra prædikestolen på samme dag i alle kirker. Et hyrdebrev fra paven kaldes en encyklika.