• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gangdag

Oprindelig forfatter SO-J Seneste forfatter Redaktionen

gangdag, rogationsdag, korsbyrd, i katolsk tid betegnelsen på en helligdag med bøn, allehelgenslitani og procession med kors og faner. De sidste tre dage før Kristi himmelfartsdag gik man således i procession på markerne for at nedbede Guds velsignelse over afgrøden. Efter Reformationen blev gangdagene, der traditionelt blev afsluttet med et gilde, langsomt kvalt og afløst af bededage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sebastian Olden-Jørgensen: gangdag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82107