Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ridderordener

Oprindelig forfatter KVJ Seneste forfatter sthornval

ridderordener, oprindelig religiøse, regelbundne fællesskaber af riddere, der under korstogene skulle beskytte pilgrimme i Det Hellige Land og bekæmpe hedninge.

Ridderordenerne var en udvikling af 1000-t.s reformpavedømme og Gudsfred-bevægelsens forsøg på at stille krigen i kirkens tjeneste og bekæmpe det onde. Ridderen var dermed ikke en manddræber, men en "ondtdræber" (Bernhard fra Clairvaux om tempelridderne).

Ud over ridderne bestod ordenerne af gejstlige, der som præster ikke personligt måtte slå ihjel, og af medhjælpere; de fleste ordener optog tidligt kvinder.

Annonce

Ridderordenerne var normalt direkte underlagt paven og uafhængige af lokale fyrster og kirker.

Fra 1300- og 1400-t. opstod verdslige ridderordener med en fyrste som ordensmester.

Se også ordener - gejstlige ridderordener.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Villads Jensen: ridderordener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151435