• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

franciskanere

Oprindelig forfatter KGJ Seneste forfatter Redaktionen

Clarisser. Den hellige Claras nære tilknytning til Frans af Assisi afspejler sig i clarissernes ordensdragt. Den gråbrune farve og rebet med de tre knuder omkring livet (kyskhed, lydighed og fattigdom) er inspireret af franciskanernes dragt, hvorimod skapularet (skulderslaget), som visse clarisser bærer, ikke findes hos franciskanerne.

Clarisser. Den hellige Claras nære tilknytning til Frans af Assisi afspejler sig i clarissernes ordensdragt. Den gråbrune farve og rebet med de tre knuder omkring livet (kyskhed, lydighed og fattigdom) er inspireret af franciskanernes dragt, hvorimod skapularet (skulderslaget), som visse clarisser bærer, ikke findes hos franciskanerne.

franciskanere, gråbrødre, katolsk ordenssamfund, der består af mindrebrødrene (latin Ordo Fratrum Minorum) for mænd, clarisserne, grundlagt af den hellige Clara, for kvinder og 3. orden for lægfolk, der lever et franciskansk liv i verden. Ordenen blev grundlagt af den hellige Frans af Assisi og anerkendt af paven i hhv. 1221 og 1223. Ordenen bredte sig som en løbeild ud over hele Europa; i 1230'erne nåede de første franciskanere til Danmark.

Ordet franciskanere kommer af middelalderlatin franciscanus, af Franciscus 'Frans' af Assisi.

Frans' hensigt var at inspirere til et liv i bod og fattigdom: Kristi efterfølgelse efter evangeliets bogstav, og brødrene skulle hjælpe de fattige, stifte fred og missionere. De skulle leve uden personlig eller fælles ejendom og tjene til livets opretholdelse ved deres hænders arbejde eller ved at tigge.

Alligevel fostrede ordenen mange lærde mænd, bl.a. generalministeren Bonaventura i 1200-t. og englænderen William fra Ockham i 1300-t. Franciskanerne fik stor indflydelse på universiteterne, på prædikenen som genre, inkvisitionen og på missionsarbejdet så langt som til Kina.

Annonce

Endnu før Frans' død i 1226 udbrød der i selve ordenen strid om fattigdomsidealets overholdelse. Den splittede ordenen i to fraktioner, spiritualerne og konventualerne med hhv. streng og mild observans; de bekrigede hinanden heftigt. I senmiddelalderen løsrev en gruppe sig under navnet fraticelli. De blev anklaget for kætteri pga. deres fortolkning af fattigdomsidealet, og fordi de benægtede pavens autoritet over dem.

I 1897 samlede pave Leo 13. franciskanerne under navnet mindrebrødrene med undtagelse af konventualerne samt kapucinerne, der var en reformbevægelse, opstået i 1500-t.

Franciskanerne har gjort sig gældende inden for undervisning, videnskab, kunst og litteratur. Ordenen har altid haft stor tiltrækningskraft på både katolikker og protestanter, og endnu i vore dage søger bevægelser med rod i den franciskanske spiritualitet at virkeliggøre et liv i fattigdom efter evangeliets bogstav.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Grubb Jensen: franciskanere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79253