augustinereremitter

Augustinereremitter, tiggermunkeorden, der er opstået ved en sammenslutning af toscanske eremitter i 1244, som derefter i 1256 blev forenet med en række norditalienske religiøse grupper, der havde et fælles ønske om at leve i fattigdom i Kristi efterfølgelse. De toscanske eremitter mente selv, at deres forgængere var overlevende præster fra Augustins bispegård i Nordafrika, som efter 429 var flygtet for vandalerne til Italien.

Ordenen antog Augustinerreglen og blev organiseret stramt hierarkisk og centralt ledet ligesom den lidt ældre dominikanerorden. Studier og videnskabelig skoling, tilrettelagt af ordenen selv, fik en fremskudt plads ligesom hos andre af 1200-t.s tiggermunke, men i modsætning til disse ofte med et praktisk og historisk islæt, der er bevaret op til vore dage. Augustinereremitterne spillede ingen større rolle i den tidlige mission i Asien; først med opdagelsen af Amerika i 1500-t. begyndte de at blive udsendt som missionærer. Ordenen blev vidt udbredt, men synes ikke at være kommet til Danmark.

Luthers uddannelse og beskæftigelse med Augustin skyldes bl.a., at han indtil sit brud med den katolske kirke var augustinereremit.