Mont-Saint-Michel fotograferet ved ebbe. Ved flod stiger vandet ca. 14 m. Foto fra 2004.

.

Mont-Saint-Michel ved højvande.

.

Mont-Saint-Michel, ca. 75 m høj og 28 ha stor klippeø i Saint Malo-bugten nord for Rennes i Frankrig, der domineres af et benediktinerkloster.

I 708 åbenbarede ærkeenglen Mikael sig for biskop Aubert af Avranches, som på øen indviede en kirke med relikvier fra Monte Gargano og indsatte 12 kannikker.

I 966 omdannedes kirken til det benediktinerkloster, der siden har været et søgt pilgrimsmål. Bygningerne er overvejende opført i 1000-1200-t., den romansk-gotiske kirke 1023-1521.

En lille by er vokset op omkring klostret, omgivet af en fæstningsmur fra 1200-1400-t. Øen, der tidligere kun var tilgængelig ved lavvande, blev i 1875 forbundet med fastlandet ved en dæmning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig