Corvey er det ældste benediktinerkloster i Nordtyskland. Corvey blev grundlagt i 822 ved floden Weser i Sachsen øst for Paderborn som datterkloster af Corbie. Ansgar flyttede ved denne lejlighed med, og klostret fik stor betydning for den nordiske hedningemission. Det var et lærdomscenter, og blandt andre historieskriveren Widukind var munk her.

Faktaboks

Også kendt som

Corbeia Nova (som betyder 'det nye Corbie')

I begyndelsen af 1800-tallet ophørte Corvey som kloster og har herefter fungeret først som slot, siden som museum; bygningerne stammer hovedsagelig fra 1700-tallet. Klosterkirken har dog et imponerende vestparti fra 800-tallet med et galleri med herskertribune. Klosteret er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig