Jiao, (kin. 'offer'), omfattende religiøs ceremoni, som udføres i kinesiske lokalsamfund og forestås af daoistiske præster. Jiaoliturgien er udviklet siden de tidligste organiserede daoistiske bevægelser i slutningen af 100-t. og rummer bl.a. former for rituel renselse og overførelse af bønskrifter til de øverste guder. Siden Songdynastiet (960-1279) har ceremonien hovedsagelig været udført i templer til de lokale skytsguder i folkereligionen, fx gudinden Mazu i det sydlige Kina. En jiao afholdes i det enkelte lokalsamfund med faste mellemrum af fx tre eller fem år, eller når særlige problemer gør det påkrævet, og den har karakter af en fornyelse af det pågældende lokalsamfunds liv og identitet samt af kontrakten med den særlige skytsgud.