Faktaboks

Wang Fuzhi
Født
1619
Død
1692

Wang Fuzhi var en kinesisk embedsmand og filosof. Efter manchuernes erobring af hans hjemprovins, Hunan, i 1648 trak Wang sig tilbage for at studere daoisme, buddhisme og konfucianisme.

Han var en flittig skribent, 77 værker er bevaret, men forblev ukendt som filosof i sin samtid. Wang fraviger på flere punkter gængse forestillinger; fx forkastede han den cykliske tidsopfattelse til fordel for en teori om evolution og progression. Pga. visse materialistiske træk i sin kritik af nykonfucianismen og dens metafysiske principper er Wang undertiden i Folkerepublikken Kina blevet fremhævet og hyldet som det traditionelle Kinas største filosof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig