Taiyi, (kin. 'den store enhed, den store ene'), begreb i kinesisk filosofi og religion, som først mødes i filosofiske tekster fra 300-t. f.Kr., hvor det henviser dels til den kosmiske enhed bag alle tings opståen, dels til en mystisk erfaring af denne enhed. Personificeret som en gud spillede det en vigtig rolle i den kejserlige kult i 100-t. f.Kr. samt i den senere religiøse daoisme, hvor det desuden var synonymt med et menneskes udødelige identitet og sande jeg.