Sengzhao, (kin. 'Broder Zhao'), Seng-chao, 373-414, kinesisk buddhistisk munk. Sengzhao var discipel af Kumarajiva og medarbejder på hans oversættelsesprojekt. Hans ry i eftertiden beroede først og fremmest på fire centrale essays, siden samlet som Zhao Lun 'Sengzhaos Afhandlinger', i hvilke han fortolkede Madhyamika-doktrinen om alle tings tomhed og relative eksistens. Han anvendte i den forbindelse også daoistiske begreber og bidrog til den kinesiske transformation af buddhismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.