Lingbao, (kin. 'guddommeligt klenodie'), centralt begreb i den religiøse daoisme, fx anvendt om hellige genstande eller personer, bao, som ved at forenes med deres himmelske modstykke, ling, opnåede guddommelig virkekraft. Fra omkring 200-t. e.Kr. blev udtrykket forbundet med forestillingen om fem verdensskabende talismaner, fu, som skulle have eksisteret i det oprindelige kaos som struktureringer af livsånde, qi, der forårsagede verdens opståen. De udgør således et metafysisk element i den kinesiske forestilling om et kosmos struktureret på basis af tallet fem, dvs. inddelt i fem verdenshjørner, fem planeter, fem hellige bjerge, fem elementer, fem indre organer osv. De fem talismaner udgjorde kernen i den såkaldte Lingbaotradition, som blev udbredt i det sydlige Kina i form af en række hellige skrifter skabt af daoisten Ge Chaofu omkring 400 e.Kr. Disse skrifter fik dominerende indflydelse på den daoistiske liturgi, og det er stadig almindeligt i klassiske daoistiske jiao-ceremonier at etablere det hellige område ved at placere de fem Lingbao-talismaner i de fem hjørner af templet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.