Lingbao, (kin. 'guddommeligt klenodie'), centralt begreb i den religiøse daoisme, fx anvendt om hellige genstande eller personer, bao, som ved at forenes med deres himmelske modstykke, ling, opnåede guddommelig virkekraft. Fra omkring 200-t. e.Kr. blev udtrykket forbundet med forestillingen om fem verdensskabende talismaner, fu, som skulle have eksisteret i det oprindelige kaos som struktureringer af livsånde, qi, der forårsagede verdens opståen. De udgør således et metafysisk element i den kinesiske forestilling om et kosmos struktureret på basis af tallet fem, dvs. inddelt i fem verdenshjørner, fem planeter, fem hellige bjerge, fem elementer, fem indre organer osv. De fem talismaner udgjorde kernen i den såkaldte Lingbaotradition, som blev udbredt i det sydlige Kina i form af en række hellige skrifter skabt af daoisten Ge Chaofu omkring 400 e.Kr. Disse skrifter fik dominerende indflydelse på den daoistiske liturgi, og det er stadig almindeligt i klassiske daoistiske jiao-ceremonier at etablere det hellige område ved at placere de fem Lingbao-talismaner i de fem hjørner af templet.