Himlens Mandat

Himlens Mandat er i kinesisk kosmologisk filosofi den bevidste Himmels legitimering af det jordiske styre. Begrebet kan også læses som Himlens Vilje.

Himlens Mandat har været bestemmende for, om en konge eller kejser i Kina var moralsk værdig til at regere folket. Hvis regenten ikke udførte sine forpligtelser som leder af folket, kunne mandatet tabes. Det vigtigste i denne forbindelse var, at han sørgede for folkets trivsel. Samtidig skal Himlens Mandat forstås som en kejserlig ret til at regere riget, som en legitimitet, der er tildelt af Himlen.

I den kinesiske historie har fremmed invasion, oversvømmelser, tørke, sygdomsepidemier og bondeoprør været set som ét eller flere tegn på, at Himlens Mandat gled kejseren af hænde. Som en politisk doktrin betød det, at Himlen blev anset som en numinøs magt, som ville støtte regenter, som hjalp folket og modsat bringe ulykke over regenter, som ikke hjalp folket. I princippet er det folket, der har retten til at omstyrte mandatet. Den konfucianske filosof Meng Zi (Mencius), der levede 372-289 f.v.t., påpeger, at folket har ret til at gøre oprør mod regenten, hvis denne opfører sig umoralsk og er tyrannisk overfor folket.