Da Xue er et kort filosofisk-retorisk skrift fra midten af 200-tallet f.v.t., omhandlende den tidlige konfucianismes syn på uddannelse, etik og politik.

Faktaboks

Etymologi

Da Xue betyder 'den store lære'.

Da Xue indgik oprindelig som et kapitel i Li Ji, optegnelser over ritualerne, men blev af nykonfucianerne under Songdynastiet (960-1279) betragtet som en selvstændig tekst, og Zhu Xi inkluderede den blandt de fire bøger (samme med Lun Yu, Mengzi og Zhong Yong), hvorefter den blev regnet blandt de 13 klassikere.

Blandt Da Xues "otte skridt" mod det gode menneske prioriterede Zhu Xi udforskningen af omverdenen højere end den oprigtige vilje og redigerede teksten i overensstemmelse hermed samt tilføjede et supplement.

Wang Yangming, som satte den oprigtige vilje højest, forkastede Zhu Xis redaktion og filosofi, og dette skisma prægede i århundreder den nykonfucianske debat. Begge parter var dog enige om, at fred i verden og en velordnet stat begynder med individets selvudvikling og regulering af familien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig