Baal er en vestsemitisk (kanaanæisk) regn-, torden- og frugtbarhedsgud, hvis egentlige navn er Hadad. I Det Gamle Testamente omtales han som en kanaanæisk guddom og nævnes ofte i forbindelse med gudinderne Ashera (fx 2. Kong. 23,4) og Astarte (fx Dom. 3, 11 og 13). Det Gamle Testamentess gud, Jahve, har formodentlig overtaget træk fra Baal; Sl. 29 anses således for at være en omskrivning af en hymne til Baal.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Baal er det semitiske baal 'herre'.

I de mytologiske og episke tekster fra Ugarit spiller Baal en fremtrædende rolle som den gud, der sikrer regn og frugtbarhed; han er her knyttet til gudinden Anat, og sammen bekæmper de kaosmagterne Mot (døden) og Yam (havet). Baal dyrkedes bl.a. i Baalbek i det nuværende Libanon.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig