kiddush ha-Shem er et bibelsk bud (3. Mosebog, 22,31 f.) og samtidig en idé, som har spillet en formativ rolle i jødisk historie.

Faktaboks

Etymologi

Kiddush ha-Shem er hebraisk 'helligelse af navnet', nemlig Guds navn.

Det bibelske bud modstiller helligelse og vanhelligelse af Guds navn og gør Israel ansvarligt for helligelsen gennem udførelsen af buddene. Samtidig siges det, at Gud selv tilvejebringer helligelse gennem sine frelseshandlinger mod Israel.

I den rabbinske tradition er vægten lagt på menneskets initiativ. Helligelsen kan ske gennem etisk livsførelse, gennem bøn, men først og fremmest gennem martyriet. I 100-tallet e.Kr. fastlagde rabbinerne, at døden er at foretrække frem for de tre overtrædelser afgudsdyrkelse, utugt og mord. Siden antikken har buddets udførelse kunnet føre til selvmord, som ellers er udelukket i jødedommen; det store eksempel blev det kollektive selvmord på Masada efter Jerusalems fald i 70 e.Kr. Op gennem middelalderen var villigheden til at dø ofte den eneste måde, som jøder kunne udtrykke den jødiske eksistens på. Holocaust gav forestillingen om kiddush ha-Shem fornyet aktualitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig