Dibbuk er i jødisk folklore en ond ånd, som bosætter sig i mennesker og forårsager mentale forstyrrelser. Fænomenet var almindeligt kendt i antikken.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet dibbuk er hebraisk 'sammenføjning'.
I middelalderen blev dibbuk i lighed med kristen folklore forklaret som en ånd af en afdød, der ikke havde fundet hvile, og den blev opfattet som resultat af synd. Desuden blev forestillingen forbundet med den kabbalistiske tanke om sjælevandring. Forestillingen om dibbuk var et udbredt fænomen i Østeuropa i 1600-1700-tallet, hvor den blev imødegået af de hasidiske rabbier, bl.a. gennem eksorcisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.