Alexandrinske diaspora, den jødiske koloni i Alexandria, hvor jøder slog sig ned fra 300-t f.Kr. I romersk tid var to af byens fem kvarterer jødiske, og der fandtes adskillige synagoger. Den alexandrinske diaspora bestod mest af håndværkere og købmænd. Oplysninger hos Filon og Josefus tyder på, at det var et selvstyrende samfund, som nød særlige privilegier. Under kejser Caligula (37-41) udbrød antisemitiske tumulter og pogromer, måske forårsaget af jødiske ønsker om fuld borgerret i bystaten. Selvom pogromerne blev indstillet under Claudius (41-54) fulgte en urolig tid, og den alexandrinske diaspora mistede gradvis sin betydning. Under muslimsk herredømme havde den rimelige kår. Før 2. Verdenskrig boede der ca. 25.000 jøder i Alexandria, efter krigen knap 3000; under 50 er tilbage (2010). Se også hellenistisk jødedom.