Grædemuren.

.

Grædemuren med al-Aqsa-moskéen i venstre side. Muren står i Jerusalems gamle bydel og regnes for Jødedommens helligste sted. Muren er eneste tilbagestående levn fra Det Andet Tempel, der stod fra 515 f.Kr. til 70 e.Kr., hvor det sammen med resten af Jerusalem blev ødelagt af romerne. Navnet grædemuren henviser til jødernes klage ved muren over templets ødelæggelse.

.

Grædemuren er et jødisk bedested.

Grædemuren var den sydvestlige del af muren omkring Herodes' tempelkompleks i Jerusalem. Siden 70 e.v.t. har jøder her sørget over tabet af templet, og muren har været central for religiøs og national bevidsthed. Under det jordanske styre 1948-1967 var jøder forment adgang.

Efter Seksdageskrigen blev bedestedet retableret og udvidet, og navnet ændredes til Vestmuren eller blot Muren.

På Tempelpladsen over Grædemuren rejser sig al-Aqsa-moskéen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig